Tegnestuen Svalebæk
er blevet en del af ARCnordic A/S
Pr. 1. maj 2024 har ARCnordic A/S overtaget ejerskabet af Tegnestuen Svalebæk ApS, og alle medarbejdere er nu samlet på ARCnordics adresse, Helsingørsgade 43, Hillerød. Dette skridt er en naturlig del af vores langsigtede strategi for at sikre en fremtidig stærk platform for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle medarbejdere, inklusive stifter Henrik Svalebæk, er fortsat en del af teamet og vil fremover arbejde under ARCnordic.
Udtalelse fra Henrik Svalebæk
“Med ARCnordic som vores nye base er vi landet det helt rette sted. Fra begyndelsen har jeg kunnet mærke på både Peter og Andreas, at deres højeste prioritet har været at sikre, at alle medarbejdere kom med. Mange af os har arbejdet sammen i årevis, og det er både trygt og glædeligt, at menneskene fortsat er det vigtigste i en virksomhedsoverdragelse.”
Hvad betyder det for dig som kunde?
For dig som kunde vil denne ændring kun have positive konsekvenser. Vi er nu en del af et tværfagligt hus, hvor vi har arkitekter, bygningskonstruktører, brandrådgivere og ingeniører samlet under ét tag. ARCnordic er en familieejet virksomhed med stærke værdier, og vi er sikre på, at vi har fundet det rette match. Da alle medarbejdere fortsætter, vil du stadig have de samme kontaktpersoner, som du har haft tidligere.
Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores nye fælles hjemmeside, hvor du kan finde information om vores projekter, medarbejdere og meget mere.